Jobtræning

Vi har fået nogle i job-træning inden på arbejdet. Nu er der gået så længe siden vi fyrede de sidste at vi må tage halv-gratis arbejdskraft ind. Som chefen sagde skulle vi egentlig havde ansat en mere fordi vi har ligget vandret siden Mette sagde op, men hvorfor betale for en medarbejder, når kommunen sender en ud gratis i 8 uger? Jeg føler det ikke fair overfor de andre butikker, men hvis vi ikke gjorde, så gjorde vores konkurrenter det.

Så nu er Signe som vi kalder hende startet.

Hun har stået i butik, men kunne ikke finde et arbejde fordi alle steder efterhånden foretrækker folk på støtte i den ene eller anden form.

Det gør mig en smule urolig for min job-træning. Hvad hvis de mange butikker i Ringsted gør det samme som vi nu gør her i Høje Taastrup?

Reklamer

Vi burde have en Donald Trump i Danmark

Vi almindelige mennesker er der ingen som lytter til. Vi som egentlig skulle have lov til at sige op og have 4-5 år til at finde det rette arbejde, bliver stresset til døde af arbejdsformidlingen hvis vi bliver arbejdsløse og dagpenge får man kun i alt for kort tid.

Jeg vil så gerne skifte arbejde. Jeg har nu endelig fået sendt nogle ansøgninger, men jeg har intet hørt. En af mine venner sendte en ansøgning i marts og fik afslag i december, så man skal godt nok væbne sig med tålmodighed visse steder.

Jeg krydser fingre.

A på skrump

A er blevet rigtig aktiv. Jeg er ikke helt så meget med på noderne fordi pendling tager tid og jeg kommer sent hjem.

A var meget syg i foråret og derfor tog hun på. Så nu løber hun næsten hver dag. Jeg kan godt være med i weekenden, men ikke så langt.

Jeg er ikke kommet videre med min jobsøgning. Det gør mig trist.

Jeg må snart igang.

Jonas på hospitalet

Vi var på hospitalet og besøge Jonas. Han havde fået nogle smerter i brystet som lægerne først troede var hjerteproblemer. Det viser sig at han har båret på en lungebetændelse i månedsvis og den slog ham nu ud. Han kommer heldigvis snart hjem, men han havde fået en ordentlig kur.

Det fik mig til at tænke på om jeg byder mig selv et for hårdt liv med de lange rejser som kun bryder på træthed og stress. Det er ikke sjovt at arbejde så langt væk fra hjemmet.

Mit problem er at jeg har svært ved at tage mig sammen til at søge arbejde for alvor. Den ene dag tager den anden og pludselig er en hel måned gået.

Jeg burde gøre noget ved det, men der sker ikke rigtig noget.

Hvad gør jeg?

I længden bliver jeg syg af at arbejde så langt væk fra min hjemby.

Kobæk Strand – trods alt

Heldigvis var der en af Jonas’s kammerater som kørte os til Kobæk Strand for det ligger da langt fra alt og alle.

“Kobæk Strand” – Strand er så meget sagt. Jonas siger at Storebæltsbroen ændrede på strømforhold så strand er der ikke mere af. På den anden side lyder “Kobæk Stensætning” ikke som et sted man vil købe sommerhus.

Vi fik spist nogle is vi havde med, for der var ikke meget forretningsliv derude. Vi tog cykler den ene dag ind til Skælskør, men det var også en skuffelse. Ikke engang sporvognen kører mere som Jonas sagde. I mange år kunne man køre en kort tur med sporvogn fra havnen til den nedlagte station, men et eller andet bryggeri købte området og så blev der færre grunde til at komme til Skælskør. Jeg ved ikke hvem som bor der ud over de mennesker som render rundt og banker på folks døre med et eller andet religiøst magasin de gerne vil have en til at læse. Nu tror jeg at der er OK at donere blod hvis alt andet slår fejl, så dem jager jeg som regel på porten igen.

Men vi fik da hvilet os og vi fik også et lift til Slagelse en dag så vi kunne handle bare nogenlunde ind.

Jeg er glad for at vi kom afsted, men på den anden side så havde det ikke været så meget ringere at være hjemme istedet for.

Isoleret på efterskole

Jeg læste for noget tid som om Bernstorffsminde Efterskole, hvor elever blev isoleret på efterskolen fordi der var fundet nogle øl i nærområdet. 46 elever blev sendt hjem på en tænker og mange blev bortvist til sidst.

Jeg finder det forkert. Jeg er frivillig i en menneskerettighedsorganisation som hedder Domestic Prisoners of Conscience og børn skal have ret til at få hjælp udefra, når de er på en institution, efterskole eller i en plejefamilie. Hvis de ikke har denne adgang, så opstår mulighederne for misbrug og dårlig behandling. Selv hvis du bliver tilbageholdt af politiet, har du ret til at få juridisk rådgivning.

Vi var meget involveret i det lobby arbejde som førte til barnets reform. Jeg føler at reformen missede at inkludere efterskolerne. Efterskolerne får et meget stort offentlig tilskud og når de får de penge, mener jeg også at staten skal kræve at forældrene og deres børn får adgang til at kunne anke en skoles afgørelse med opsættende virkning. Det er skolerne naturligvis uenig i, men hvis de ikke kan lide de markedsvilkår som staten mener at de skal drive skole under, så kan de trække sig fra markedet.

Min ven Jonas skulle på efterskole, men han fandt en vej ud. Vi er glade for at han blev sparet for den oplevelse og det tror jeg også at han er selv.

Jeg vil bringe dette emne op, når vi holder møde næste gang i organisationen, så der kan komme nogle regler på området som beskytter børnene imens de er på skolen.

Netcompany – 1000 mand. Er det noget at være stolt af?

Jeg fik at vide at Netcompany omkring nytåret fik 1000 ansatte, men er det noget at være stolt af.

Jeg ved fra nogle kammerater der studerer inden på ITU i København at firmaet holder overarbejdsfester og helst ikke vil tage folk med erfaring ind, da de ofte har familie og andre ting som gør at de ikke længere kan arbejde hele døgnet på bananer og Cola.

Så bare fordi folk har arbejdet mange år med XAL og C5 som vi stadig bruger i forretningen, så er de færdige med at arbejde med EDB og skal køre Taxa set med Netcompany’s øjne. Det lyder ikke fair.

Føj for en moral siger jeg bare